DIY: NEM FØDSELSDAGS PYNT

aarhus panorama logo flagranke og fødselsdagspynt

Aarhus Panorama og jeg er begyndt at arbejde sammen… Eller retter sagt, så er jeg blevet fast skribent på Magasinet Aarhus Panoramas nye webunivers. Her vil omkring 15 aarhusianske bloggere fremover skrive om stort og småt med udgangspunkt i vores by. Jeg skal selvfølgelig tage mig af det kreative hjørne og her kan du altså sagtens kigge med selvom du ikke er fra Aarhus. Personligt kommer jeg på noget af et Do-It-Yourself overarbejde 😉 Men det var et tilbud der lød alt for spændende til, at jeg kunne takke nej. I forhold til bloggen kommer det ikke til at have den store påvirkning, udover at jeg vil vise lidt fra projekterne i ny og næ. Nu glæder jeg mig bare til at komme sådan rigtigt i gang!

Det første indlæg er allerede at finde på Panoramas hjemmeside og nogle af jer kan måske genkende DIY projektet. Det er nemlig et af de første projekter jeg lavede her på bloggen og der er sket lidt rent billedmæssigt  på 1½ år. Du kan se bloggens gamle indlæg her.

Her følger den lidt opdaterede version, som nu også er at finde på Aarhus Panoramas website; Flagranken med hama perler!

hamaperler og flagranke

Flagranken i Hama perler er nem at lave og giver en hver fødselsdag ekstra charme.

Du skal bruge: Hamaperler – Perleplade – Tråd – Bagepapir – Strygejern

perlerne sættes på perlepladen så de danner et flag

Lav et antal flag på perleplader, antallet er med til at bestemme længden af din flagranke. Stryg dem på middel varme med strygejernet og pas på ikke at give perlerne så meget varme at perlehullerne smelter sammen. Det er nemlig dem der skal bruges til at fæstne flagene på snoren. Alle flagene sættes på snor og placeres med samme afstand imellem. Til sidst kan der bindes en lykke i hver ende af snoren og så er flagranken færdig.

flagene sættes enkeltvis på snor

Overrask dine fødselsdagsgæster med hjemmelavet og personligt pynt og brug dem som vægophæng eller bordpynt. Flagrækken gør sig også godt som prikken over i’et på indpakkede gaver. Vikkel den om gaven og lad den skille sig ud på gavebordet.

den færdige flagranke

5 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...