VINGERNE MÅ VENTE…

…Et par dage endnu.
Jeg har fået lavet en lille flok engle-frøkner. De har til aften fået ansigter eller faktisk bare øjne. Lidt hår på hovedet var hvis også nødvendigt. Det er første gang jeg har broderet og jeg ved ikke helt, hvad jeg havde regnet med… Men hold op det er faktisk rigtig svært, det der med nål og tråd! Tungen sad alt andet end lige i munden. Så skidt med at engle-frøknerne har lidt mascara klatter her og der 😉 Jeg er nu egentlig ganske tilfreds.  -Altså ud over den tid det har taget selvfølgelig. Hele aften er røget og er kun halvvejs! Det ses hvis tydeligt at jeg ikke lige fik kigget på teknikkerne. Det er godt at sådan nogle små englebasser kan klare et lidt naivt og fjollet udtryk 🙂
Mit næste projekt må blive at lære at brodere. Heldigvis kan man finde fine gratis guides på Hendesverden.dk og på Karen Marie Dehns blog er der videoer. Så der er ingen dårlige undskyldninger for ikke at få det lært.
 I weekenden får de vinger af retrostof og så skal jeg lige have tænkt lidt over hvordan en englemund egentlig ser ud?
Kan I nu have en dejlig december dag!

13 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...