ORGANIZER – DIY

Jeg har ikke lavet noget i papmache siden 5 klasse tror jeg. Men på Instagram har jeg de sidste måneder set flere og flere lave fine figurer, luftballoner, skåle og ophæng i papmache. . Jeg fik lyst til selv at kaste mig over tapetklistret og ville finde en anvendelig måde, at få det ind i hjemmet. Jeg har lavet en organizer i 3 dele der kan holde lidt styr på kontor pladsen.
Jeg har lavet 3 rør med samme diameter og i  forskellige højder. De står nu i de lækreste farver fra Sadolins Trendfarver 2014, som jeg fik tilsendt for et par måneder siden. De sarte nuancer i beige, grå, lyseblå og lyserød er så skønne og underspillet på en helt fin måde. Jeg kunne dog ikke lige lad være med at tilføje den gule farve til paletten 😉 Tanken med organizeren var egentlig at de 3 rør skulle limes sammen, men jeg her ikke helt besluttet mig for om de skal sidde sammen i en klynge eller på linje. Så indtil videre har de ikke været i nærheden af limpistolen 🙂
Jeg har samlet lidt papmache inspiration på Pinterest, som du kan se lige her!
Vil du selv i gang med en organizer skal du bruge:
Tapetklister
Aviser
Karton A4
Tape
Maling
Bestem dig for en diameter på rørene, mine er 6 cm i diameter.
Brug en passer eller noget rundt, der kan hjælpe dig med at tegne 3 cirkler på kartonen. Klip dem ud.
Find dine ønskede længder på rørene, mine måler 7 cm, 10 cm og 14 cm.
Når de er klippet ud kan du med tape sætte rørene sammen en af gangen.
Så skal der blandes tapetklister og rives aviser.
Dyp avisstrimlerne i klistret og læg dem på i lag rundt om røret og sørg for at få det godt ned i bunden og udenom bunden, indtil den ønskede tykkelse er nået.
Så skal de bare tørre, så de efterfølgende kan blive grundt. Jeg har bare brugt hvis akrylmaling.
Nu skal de bare dekoreres i lækre farver og fine mønstre.
Psst… Du kan evt bruge toilet- og køkkenruller som rør 🙂
Malingen er sponsoreret af Sadolin 

3 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...