DIY – FIMO PYNT

borddækning inspiration til gør det selv

Jeg har lavet små organiske ornamenter i fimo ler. De kan bruges i mange forskellige situationer, så det er bare med at komme i gang. Nu hvor julen er ovre kan de passende pynte på vintergrenene, der hvor julepynten før hang. Skal du have gæster er de perfekte som bordpynt og kan strøs ud over bordet. De kan som prikken over i’et bruges som et moderne svar på serviet ringen. Bind blot et stykke lædersnor omkring servietten og igennem ornamentet. Så er der elegant borddækning på få minutter. De er også søde som værtindegave i en lille cellofanpose. Disse nemme fimo ornamenter tager kegler!

fimo ler

Har du ikke arbejdet med fimo ler før så kan jeg fortælle at det er som at arbejde med modellervoks. Der findes to udgaver af denne ler der bliver hårdt ved brænding i almindelig ovn.
Fimo ler og Cernit ler. Det er i bund og grund det samme. Koster det samme. En almindelig pakke koster omkring 2o kr og kan fås i diverse hobbyforretninger. Jeg har dog arbejdet en del i leret og jeg er helt klart mest glad for fimo. Det er en anelse blødere og nemmere at arbejde med og så holder farverne. Cernit synes jeg kan have en tendens til at skifte tone når det brændes. Fx har jeg en hvid cernit. Den får et kraftigt mørkegult skær når den er brændt.
Fimo ler skal have 110-130 grader i almindelig ovn. Alt efter størrelse er brændetiden mellem 15-30 minutter.

fimo ler, guide til smukke organiske ophæng til hjemmet

Alt du skal bruge er:
Fimo ler
Bagepapir
En skarp kniv uden tænder
En kagerulle/vase. Selvom der bruges bagepapir så er jeg ked af at min kagerulle skal bruges til både madlavning og kreaprojekter. Jeg bruger derfor altid en vase til at rulle med, når jeg arbejder med ler. Husk at brug en der har en glat overflade. Den er nemmere at vaske ren efter brug end min kagerulle af træ. Jeg har købt vasen i genbrug til 10 kr. Et godt lille tip!
Snor til ophæng. Jeg bruger denne her

følg guiden og lav smuk pynt til hjemmet

Blødgør fimo leret og rul det til en lang pølse. Form en ring og skær det overskydende væk. Saml enderne så cirklen hænger sammen og læg den på et stykke bagepapir.
. Rul evt. pølsen tyndere sådan at du får en variation i tykkelsen. Lav endnu en ring og placer den inden i den store ring. Tag nu og forbind den lille og den store ring ved hjælp af små stykker ler.

fimo ler ophæng

Skær længden til så den lige præcis passer til ydercirklen.

step by step guide til smukke ophæng i fimo ler
Så er form arbejdet færdigt og der skal nu lægges et stykke bagepapir henover figuren. Nu er der både bagepapir over og under den. Så kan du tage din kagerulle/vase og rulle den flad. Sørg for den stadig har lidt tykkelse, den må ikke blive papirstynd. -Gør den det, skal pølsen du startede med at rulle være tykkere.
Når den er rullet synligt flad vender du figuren med bagepapir om sådan at den rulles på begge sider.
Fjern nu det øverste lag bagepapir langsomt og læg figuren på en bageplade. Fortsæt til du har det ønskede antal og bag dem.

ophæng lavet i fimo ler som pynt til grene

Når ornamenterne er færdigbagte og afkølet kan du sætte snor i, hvis du ønsker at bruge dem som ophæng. Jeg har brugt en tynd guldtråd.

luciekaas vase med fimo pynt
Jeg har valgt at lave ornamenterne i grålige toner. Jeg har brugt sort, lysegrå, mørkegrå og mørkeblå fimo.
Grenen er hentet ind fra haven og står nu smukt og pynter her i en ellers kold januar måned. Får jeg gæster, fjerner jeg blot snoren og bruger dem som pynt til borddækningen.

Husk også at den samme teknik kan bruges til at lave disse fine påskeophæng, som jeg lavede sidste år. Du finder en DIY guide på påskeæggene lige her.

påskepynt fra 2015 i fimoler

5 comments

  • Dem skal jeg helt sikkert prøve at lave! 🙂 Tak for altid god inspiration til kreative projekter. Dine idéer inspirerer mig altid meget. Nogle ting er dog ret så svære at gøre dig kunsten efter, som fx dine flotte akvarelmalerier. Ligegyldig hvor mange gange jeg forsøger, så bliver de bare aldrig ligeså flotte! Jeg vil ellers så gerne have sådan et flot akvarelbillede stående, det ville passe så godt ind herhjem til. Måske er der forskel på mærket af maling, indtil videre har jeg blot brugt nogle fra Søstrene Grene – har du nogen erfaring med dem? Den grå dug på det øverste billede – hvor er den fra?
    Mvh,
    Cecilie

    Reply
    • Hej Cecilie
      Hvor er det dejligt at høre! -Tusind tak for de søde ord. Jeg bruger flydende akvarel. Den lille flaske jeg viser frem i indlægget med akvarel DIY. Det er en form for koncentrat. Søstrene grene har ikke flydende akvarel i deres sortiment. Så tror det er almindelig fast akvarel du har brugt. Du ved sådan noget du putter en våd pensel på og så afgiver det farve, ligesom almindelig vandfarve. Det kan du nemlig ikke bruge. Jeg har link til CChobby hvor de forhandler den flyndende. Det er ikke dyrt og mener faktisk de har 10-20% på alt i forbindelse med januar udsalg lige nu. Tjek evt deres instagram profil.
      Dugen på øverste billede er fra Broste CPH 🙂
      God dag til dig

      Reply
  • Pingback: Påske | Glimragende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...