DIY – Fastelavns pynt i hama perler

fastelavns katte som pynt
Fastelavn står for døren og jeg har sat mig ved kreabordet og lavet årets pynt i hama perler. Jeg har holdt det simpelt og valgt at fortolke lidt på det klassiske fastelavnsris. Sådan at det nemt kan indgå i indretningen. Hama perler kan godt være lidt naive i udtrykket, men ved at kombinere dem med andre materialer synes jeg der opstår noget ret fint. Derfor har jeg gjort plads til at de små katte kan få sløjfe på.

Ide til andet projekt med Katte perleplader

Fastelavnskattene kan laves af både børn og voksne og kræver ikke andet end hama perler, en firkantet perleplade, bagepapir, strygejern, tråd og bånd

skabelon til fastelavns katte
Skabelonen til katten er vist ovenfor. Du kan også printe mønstret lige her.
Du kan jo også lave katten i andre farver end sort. Men er det til fastelavn er der en gammel tradition for den sorte kat.
Halsen er lavet sådan at der opstår to huller til at føre båndet igennem, når perlepladen er strøget.

perleplade fastelavns pynt
Stryg perlepladerne på begge sider, så holder de bedst. Husk at brug bagepapir imellem perler og strygejern. Bruger du strygejernet på høj varme kan perlepladen have tendens til at bue. Lig den derfor i pres under en bog eller andet tungt. Lad den ligge her indtil den er kold. Så får du en lige perplade kat.

katte med sløjfer lavet i hama perler
Når kattene er strøget er de klar til at få sig en sløjfe. Jeg har valgt at køre det helt traditionelt og givet dem røde sløjfer på. Men brug de farver du har og mix evt. så de får hver sin farve.

hjemmelavet fastelavns pynt
Klip et stykke bånd af og før det igennem det ene hul, før det så igennem det andet hul og træk forsigtigt i båndet sådan at der er lige meget bånd på hver side af kattens hals. Bind så en sløjfe. Sløjfe binderi, kan godt kræve lidt øvelse hvis ikke du er vant til at skulle lave pæne sløjfer. Øv dig lidt og prøv dig frem.

katte i hama perler
De færdige katte får til sidst en sytråd igennem den øverste, midterste perle og så er de klar til at blive hængt op.

flot fastelavns pynt i hama perler
Jeg har samlet et par forårs grene i skoven. Har du ikke skov lige om hjørnet, så klip et par grene i haven eller tag forbi en park og saml noget af det der allerede ligger på jorden. Vi har haft godt med blæsevejr og der ligger derfor mange grene rundt omkring.

pynt op til fastelavn med katte i hama perler
Så mangler vi hvis kun fastelavnsbollerne, hva 🙂

Pøj pøj med projektet og husk du altid kan tagge @frkhansendk på Instagram hvis du vil dele projekterne med mig.

6 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...