DIY OPHÆNG OVER BORD

planteophæng og billedvæg

Jeg har lavet mig et ophæng til mine planter. Jeg er blevet meget inspireret af denne green living tendens og det at hænge sin planter op. Jeg manglede dog lidt et sted at kunne gøre det. Det er der kommet dette ophæng ud af. Resultatet er blevet så fint og funktionelt. Jeg har brugt et kosteskaft fra XL-Byg til 50 kr og efterfølgende givet det en vandbejdse, der får det til at fremstå som den lækreste træsort. Sammen med knuderne i læder synes jeg, at det har fået dette snedkerudtryk som jeg søgte. Jeg har hængt min over spisebordet, da vi allerede havde krogene i loftet. Men jeg tror også at den ville gøre sig smukt i en vindueskarm! Her kommer i hvert fald DIY guiden, hvis du selv vil i gang:

materialer til DIY planteophæng

Alt du skal bruge:
Sav –  Saks – Boremaskine – Stærk snor – Kosteskaft/Rundstok – Vandbejdse  - Sandpapir – 2 kroge til loftet

I XL-byg koster kosteskaftet 55 kr. og det samme gør vandbejdsen. Muresnoren koster fra 30 kr og lædersnoren 10 kr pr meter.
Du kan altså for omkring 150 kr. lave et smukt og personligt ophæng til planter, lamper og pynt.

Planteophæng diy

Afmærk den ønskede længde og sav kosteskaftet over. Brug lidt sandpapir til, at få de afsavede ender pæne.
Bor et hul i hver ende til ophæng og slib det pænt, hvis det er nødvendigt.

vandbejdse gør det selv

Når hullerne er bordet og slebet kan du gå i gang med vandbejdsen. Hvis du ønsker et lyst udtryk kan du lade træet stå som det er og undlade at bejdse.
Min bejdse er købt i XL-byg og er lidt pebret i prisen. Det lille brev koster nemlig 55 kr. Men til gengæld er der også nok pulver til mange projekter. Den kan fortyndes op med enten vand eller sprit. Det skulle give samme resultat i sidste ende, så jeg har brugt vand for at undgå luften af sprit. Jeg valgte kun at bruge en lille del af pulveret og gemme resten i tør form. Prøv dig lidt frem med mængden af pulver vs vand.

Vandbejdse

Påfør bejdsen i flere lag, indtil den ønskede farve er opnået og lad den herefter tørre.

lædersnørre

Jeg har valgt at plantestangen skal hænge i lædersnørre. Mit er fra Læderiet, lidt uden for Aarhus. Kommer du på de kanter, vil jeg helt sikkert anbefale dig at tage et smut forbi. Det er et rent mekka af dims og dut og ikke mindst læder, skind og pels i alle afskygninger. Mit snørre kostede 10 kr pr meter og jeg har brugt 1 meter i hver side. Men det kommer jo helt an på loftshøjden. Vi har hængt to store kroge op i vores loft og jeg har derfor lavet en lykke i lædersnørren så de lige er til at sætte fast i krogen. Jeg har limet lykken sammen med Super Glue og efterfølgenden viklet en sort snor rundt om for at skjule limsamlingen. Du kan alternativt binde en knude i hver ende så de danner samme lykke som mine. (Jeg havde nemlig købt for lidt snor og det spiste simpelthen for meget af længden at binde knuden, derfor endte jeg med lim og snor)

Planteophæng i træ

Når lykkerne er bundet kan du fører snorren igennem hullet i kosteskaftet og binde en knude. Gør det i begge sider og tjek om den hænger lige og i rette højde. Husk på at der skal være rum under ophænget til planterne. Hvis du hænger den over spisebordet er det vigtigt at planterne ikke hænger for lavt. Så vent med at klippe snoren af til du har hængt planterne op, så kan du nemlig stadig binde knuden op og regulere højden.

planteophæng i snor

I sidste indlæg viste jeg en guide til hvordan du nemt kan binde dine egne planteophæng i snor. Du kan finde vejledningen lige her.

DIY Planteophæng

Jeg har kombineret metal, træ og glas. Jeg synes de komplimentere hinanden så fint og elsker den tyngde og lethed de hver især skaber i udtrykket. Jeg har hængt både planter og lidt pynt op. Pynten er træperler og gardinringe der er sat på snor. En simpel og billig måde at skabe fine ophæng på.

planteophæng og billedvæg

På planteophænget har jeg også hængt en fatning. Den passer fint til det simple ophæng og er blot snoet nogle gange rundt om kosteskaftet.. Ja, hvem kan se at det har været et kosteskaft nu?

Stuen før det kreative projekt

I skal heller ikke snydes for mit udgangspunkt. Jeg havde nemlig allerede en gren hængende over spisebordet. Jeg var dog blevet træt af det meget rå udtryk og synes at den fyldte lidt for meget rent visuelt. Men det er også en rigtig fin løsning, som kan gøres med en sav, kroge til loftet, en sav og en baghave :-) Jeg har været rigtig glad for løsningen med grenen og den er også fin til både jule- og her påskepynt. Påskepynten er jo iøvrigt også hjemmelavet og den kan du finde en DIY på lige her. Det samme glæder billedvæggen som du kan finde en DIY på lige her.

Materialer er givet af XL-byg.dk

Relateret indlæg

6 comments

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Loading Facebook Comments ...