DIY : LAMPE

pendel lampen

En cafe pendel. Jeps, det hedder vidunderet. Det er nok ikke en af de lamper der kan hidse dig op.. -I hvert fald ikke indtil nu!
Prisen på sådan en loft lampe er nemlig virkelig god!  Det fine ved den er også det blødt diffuse lys, som den giver i alle retninger. Derfor er det også en kendt og brugt model. Jeg har købt den i min lokale XL-byg og her havde de tre størrelser til henholdsvis 129,- 149,- og 179,- Det er en standard model og kan fås i næsten alle bygemarkeder, lampebutikker, Ikea osv. Den har altså rigtig mange plusser på kontoen.. Eneste minus er at den er kedelig og tendere til det grimme.
Heldigvis er det virkelig nemt, at forvandle en cafe pendel til et moderne, cool og personligt design. Så gem pengene du ellers ville have brugt på dyre smukke lamper og Do It Yourself:

materialer til redesign af lampe

Materialer du skal bruge:
– En cafe pendel i den ønskede størrelse
– Spraymaling. Jeg har brugt grunder og en lys beige (farvekode 46450 fra Motip) Smut gerne i kælderen og brug af den spraymaling du allerede har eller køb en farve, som du kan bruge til flere projekter.
– Træklodser og træperler. Mine træperler er lidt et mix. Jeg har selv boret hul i træknapperne her, andre har jeg købt brugt og de sidste er fra en perlemix. Det er vigtigt, at de perler du bruger har et stort hul da de skal kunne trækkes ned over ledning og lampens top. De perler jeg har brugt har ca. en diameter på 10 mm. Hvis du gerne vil have rigtig store perler, så køb evt. nogle lege klodser i træ og bor hul i dem.
– Forskellige farver maling.

spraymaling af lampe

Første step er at få spraymalet de to metaldele fra lampen. Jeg har givet mine en gang grunder og en gang farve. Et lille tip, hvis du som jeg sprayer udendørs. Jeg bruger en gammel flyttekasse, på den måde bliver vinden ude og malingen inde. Når du er færdig er det en god ide at lade det tørre et døgns tid.
NB. Jeg fandt efterfølgende ud af, at hvis du ønsker at dække hele metalstangen med perler, så behøver du jo selvfølgelig ikke at male den del. Derfor vil det kun være den runde “tallerken” der skal males.

male træperler til lampe

Step 02. I mellemtiden kan du male klodser og perler. Husk at tjekke om perlerne kan gå ned over metalstangen før du begynder at male.
Jeg har bruger Chalk maling da det var det jeg havde stående. Det har en meget mat overflade. Du kan også bruge almindelig akryl maling der er mere blank, vægmaling eller hvad nu nu har.
Brug gerne lidt tid på at mikse og matche farver for at finde frem til den rette kombination der passer ind hos dig.

mal klodser og perler i træ

Step 03. Mal, mal, mal

mal træ klodser og perler og før dem ned over lampen

Step 04. Jeg har valgt at skifte den gennemsigtige ledning der fulgte med lampen. Jeg har bare erstattet den med en helt almindelig hvid plastik ledning. Hvis du ønsker at skifte ledningen skal det gøres nu.
Træk perlerne ned over ledning og metalstang i den ønskede rækkefølge.

diy-lampe-pendel-redesign-xl-byg-frkhansen-kreativ-blog-bolig-indretning-paa-budget

Når perlerne er sat på er lampen klar til, at blive monteret og til sidst kan du sætte glaskuplen på og nyde synet!

den færdige diy pendel lampe

Her er min lampe. Det er noget af en forandring, hva? Jeg er ret forelsket og meget glad for resultatet. Vi havde faktisk snakket lidt om vi skulle begynde at sparer op til en lækker lampe til stuen. Men tror jeg er ret godt tilfreds med denne her!

den færdige lampe hænger i stuen

Nu hænger den altså i stuen og passer så fint ind til resten. Men du kan jo ændre udtrykket enormt meget med farver og klodsernes form og sammensætning.
Jeg er faktisk så vild med ideen, at jeg ikke kun har lavet en men to styks! På billedet nedenunder kan du se en anden model, som hænger i vores soveværelse.

diy-lampe-redesign-makeover-kreativ-bolig-indretning-frkhansen-blog

 

 

Lampe, ledning og spraymaling er venligt givet af XL-byg

6 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...