PÅSKEPYNT I FIMOLER

paaske-diy-fimo-ler-how-to-clay-paaskepynt-homemade-frkhansen

Jeg har været i gang med at lave lidt nyt påskepynt. Noget af det jeg vender tilbage til efter en mørk vinter er pastelfarver. De er så skønne, lyse og tegn på sommer. Derfor er mit påskepynt i år i de smukkeste sprøde pasteller. Jeg har lavet ophæng i fimo ler. Jeg har før brugt det til at lave smykker af, som du blandt andet kan se her. Men fimo ler kan bruges til utrolig mange ting fordi det bliver stærkt efter brændingen. Fimo ler minder utrolig meget om modellervoks og er forholdsvis nemt at have at gøre med. Der findes også cernit ler. Forskellen på de to er minimal. Nu har jeg dog produceret en del smykker og kender de to typer godt efterhånden. Cernit er mere hårdt at arbejde med, hvor fimoen er ret blød. Hvis du arbejder med de lyse farver i cernit har den det med at blive misfarvet under brændingen. Så hvis du ønsker at arbejde med de lyse toner, vil jeg klart anbefale fimo leret. Både fimo og cernit ler kan købes i de fleste hobbyforretninger og koster omkring 20 kr. pr pakke. Nå, det var lidt af et sidespring 🙂
Påskeæggene er smukke på et par forårsgrene og jeg er ret vild med kombinationen mellem de rå og skæve former sammen med de sukker søde pasteller. De vejer hinanden op på en rigtig fin måde, sådan at æggene ikke fremstår  for barnlige i sine ujævnheder og pastellerne ikke bliver for prinsesse agtige.

Alt du skal bruge er:
Fimo ler – kniv – bagepapir – kagerulle/vase – tråd

Jeg har brugt farverne:
Fimo soft, hvid + Fimo soft, lys beige + Fimo effect, pastel vanilje + Fimo effect, pastel mint

paaske-diy-fimo-ler-how-to-clay-paaskepynt-homemade-boligindretning-frkhansen

1. Rul en lang pølse med en diameter på ca.3 mm. Husk at have bagepapir som underlag mens du arbejder.
2. Form den som et æg og skær det overskydende af. Saml pølsen ved forsigtigt at trykke de to ender sammen.
3. Giv ægget det mønster du ønsker. Brug evt. forskellige tykkelser så udtrykket bliver mere “skævt”
4. Skær de overskydende ender af.
5. Klip et stykke bagepapir ud med en saks og læg det ovenpå ægget. Tag din kagerulle/vase og rul ægget flat. Grunden til at jeg bruger en keramikvase er at den er helt uden ujævnheder. Mange kageruller er i træ og kan derfor overføre et mønster herfra. Deruover er de fleste kageruller ret store og til disse små ophæng er det rart at arbejde med mindre værktøj der giver dig en bedre fornemmelse og overblik over hvornår dit æg har den ønskede tykkelse.
6. Fjern forsigtigt bagepapiret ved at trække det forsigtigt nedad. Nu den klar til at blive lagt på en bageplade og brændt i ovnen ved 110 grader i 30 minutter.

paaske-diy-fimo-ler-how-to-clay-paaskepynt-homemade-cernit-kreative-ideer-frkhansen

Som du måske kan se har jeg afprøvet en masse forskellige former og variationer. Jeg har også mixet flere farver i nogle af æggene.
Når æggene er færdige og nedkølet er de klar til at få snor.

påskeæg i kahler fad

Jeg har valgt en kobbertråd fra Søstren Grene.

paaske-diy-fimo-ler-how-to-clay-paaskepynt-homemade-hay-saks-kobber-traad-frkhansen
Klip tråde i samme eller forskellige længder, alt efter temperament 😉 Da der ingen huller er lavet i æggene sættes tråden der hvor ægget tillader det. Igen synes jeg æggene er finere uden huller, da det understøtter dette lidt grove udtryk.

paaske-diy-fimo-ler-how-to-clay-paaskepynt-homemade-kreativ-ide-frkhansen

Jeg har valgt at hænge en håndfuld af æggene op på væggen. Her har jeg brugt en restpind fra et tidligere projekt. Du kan få rundpinde i alle byggemarkeder. Herefter er der klippet et stykke sort tråd, som der er slået knude på i begge ender. Pinden er så ført gennem de løse knuder og kan hænges op på et søm.

paaske-diy-fimo-ler-how-to-clay-paaskepynt-homemade-boligindretning-kreativ-frkhansen

Resten af æggene hænger nu på en stor gren vi har i stuen, men her får de ikke lov at hænge længe. På lørdag skal de med ned i Kähler butikken i M. P. Bruunsgade for at være en del af min påskestyling af butikken. Temaet bliver selvfølgelig Do It Yourself og du er meget velkommen til at kigge forbi og sige hej. Det kunne være så hyggeligt 🙂 Læs mere om eventet lige her.

Ønsker du flere DIYs omkring påskepynt ligger der en fin en fra sidste år lige her og snart er jeg klar til også at give en DIY på hønseæg, så bliv i nærheden 😉

Relateret indlæg

22 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...