JULEGAVE IDÈ – VASE AF PAP OG VANILJE GLAS

materialer til vase diy

Jeg deltager i DR1s juleshow “Mens vi venter” som ruller over skærmen i morgen. Her viser jeg hvordan man nemt og hurtigt kan få styr på de sidste julegaver. Et af projekterne er denne vase som er en fin og sød gave idé til mor, tanten eller søster måske. Vasen er lavet af pap og et rør fra en vaniljestang. Når der nu skal laves ris a la mande, så skal der som regel bruges vaniljestænger. De fine glas stængerne er i, kan nemt trylles om til en fin enkelt-blomst vase. Jeg er vild med de ting man kan skabe ud fra genbrugs materialer og tænk at man kan lave så skøn en vase af ting der bare skulle smides ud. Det gør den ekstra charmerende og giver vasen en god historie. Så mangler du den sidste julegave, lidt pynt til julebordet eller bare et nyt krea projekt, så gå i krig med vaserne og få samlet en masse fine vanilje glas her i julen.

Alt du skal bruge er: Pap – Vanilje glas – Kniv / Saks – Limpistol – Pensel – Akryl maling – Lineal – Pynt som fx palietter, klistermærker, glimmer eller perler.

pap skæres ud i strimler

Skær eller klip pap stykker der måler 4 cm x 18 cm. Der skal bruges 6 stykker. Her i juletiden skulle det ikke være svært at få fingrene i noget pap, med alle de julegaver. Pappet jeg bruger er fra en papkasse pakkeposten kom forbi med.

pap males med akryl maling

Mal alle 6 stykker pap i den ønskede farve og lad dem tørrer.

pap limes på vanilje glas

Lim pap stykkerne på en af gangen med limpistolen. Det er nemmest at putte limen på papsiden og efterfølgende sætte den fast på glasset. Husk at sørg for at pap stykket er sat lige på. Fortsæt hele vejen rundt.

dekorer vasen med palietter, klistermærker eller andet

Nu kan pynten limes på. Brug det du har der hjemme. Det kan være alt fra fjer til glimmer og perler. Jeg har brugt store palietter fra Tiger.

 

vasens deltaljer

Vasen står bedst hvis alle pap stykkerne er sat lige på glasset. Sæt evt. pap stykkerne på symmetrisk, så de placeres overfor hinanden 2 af gangen i stedet for en efter en i fx uret retning. Så har de lettere tendens til blive sat skævt på.

de færdige vaser af pap og vanilje rør

De færdige vaser er en fin gaveidé og kan bruges hele året rundt. Husk at have modtageren af gaven i tankerne når du dekorere vasen så den bliver i den helt rette stil.

Vaserne er en del af flere indlæg, der alle giver et bud på hvordan man kan lave hjemmelavede julegaver. Du kan nemlig også finde vejledning på hvordan du nemt kan trylle en konservesdåse om til flot opbevaring og finde en gratis skabelon til at sy en skytsengel ud af engangs karklude.

God fornøjelse med projektet og jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...