STRING ART / HAMA OPHÆNG

perler og string art rod på bordet

Jeg har kombineret string art og perleplader. Det er endt ud i nogle ophæng som synes passer rigtig fint ind i den nordiske juletrend der stadig hersker. Deres lethed og gennemsigtighed gør dem rigtig smukke både på stuegranen og i vinduet. Jeg kan sagtens forestille mig et helt juletræ, hvor de traditionelle julekugler erstattes med disse. Utraditionelt og alligevel ikke. Jeg er en sucker for december, juleknas, dims og pynt. Men jeg kan alligevel ikke få mig selv til at pynte rundt før vi rammer 1. advent. Men ophængene her, synes jeg faktisk er ret juleneutrale og kan sagtens pynte i efteråret. De kunne også være smukke på gaver og i juledekorationer. Mulighederne er mange, også i form, farvekombinationer og string art mønstre.

Materialer: Hama perler / perleplader i forskellige størrelser / snor / nål uden spids

hama perler sættes på perleplader

materialer - garn -saks - perler - nål

guide til hvordan snoren skal løbe

Der skal bruges ca. 4 meter snor til et rundt ophæng. Det er meget og det kræver tålmodighed og en gode kluddermor evner.. For det kan ikke undgås at den lange snor slår knuder på sig selv. Fat mod. (Jeg har selv været ved at kaste et meget fint ophæng ned i gulvet ;-)) Det er vigtigt at du tester den snor, garn eller tråd du ønsker at bruge inden du går i gang. Snoren skal nemlig kunne komme igennem hvert hul to gange.
Start i 1 og før nålen ned til 2 og igennem. Før den op igen til 3 og ned igennem 4 osv. Du skal fortsætte indtil du er hele vejen rundt. Pas på med at stramme snoren for meget. Cirklen kan nemlig ende ud i en skrøbelig oval form hvis man strammer for meget.

step by step guide til string art

Når du når til midten begynder snorene at lappe over hinanden. Så der skal en snor igennem hullerne der allerede er en snor i. Det kan godt forvirre lidt. Men man skal bare fortsætte systemet indtil hele cirklen er fyldt ud. Skulle perlepladen undervej knække. Det skete nemlig for mig. Så kan lidt superlim hurtigt få reddet situationen :-)
Til slut bindes der en knude og ophænget er klar til brug!

ophængene hængt op

ophæng stylet med en stuegrand og lidt fra kreabordet

string art ophæng

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relateret indlæg

36 comments

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Loading Facebook Comments ...