COLLAGE

magasiner og skabeloner til collage

step by step: limning af collagestep by step: klipning af collagecollage og andre billeder til væggen

Her til aften har jeg siddet slukøret ved computeren. I disse måneder hvor vi er boligløse, har jeg svært ved at holde naturligt liv i bloggen. Det knirker og knager på øverste etage for at finde en måde, at kunne blogge. Her til aften begyndte jeg, i mangel på nye indlæg, at kigge lidt tilbage og  få sorteret og ryddet op i billedebiblioteket.. Og der midt i alt det I har set, lå en glemt DIY. Den er ved, at være et år gammel og det er sjovt, som jeg så tydeligt kan se hvor hurtigt jeg ændre  udtryk, styling og i det hele taget arbejder med projekterne på. Det er fedt at se at det ændres udvikles og bliver skarpere og nogle gange tager et dyk, som jeg kan sidde og krumme tær over nu ;-).  Men her får I altså en gammel sag, som bestemt ikke blev droppet med vilje. Jeg leder videre og ser om jeg kan finde flere glemte skatte 🙂
Collagen er lavet af udklip fra magasiner og blade. Holder man lidt øje, findes der mange gratis magasiner som har fint papir og lækre prints. Jeg slæber de bedste med hjem og gemmer dem til netop et projekt som dette. Jeg er ret glad for Magasin’s Living der er fyldt med de materialer, teksture og farver som  afspejler trends og tendenser. Når du har et par blade klar, skal der tegnes eller printes skabeloner af et ønskede motiv.  Jeg har valgt et par dyr ud.  Men man kan også lave fx bogstaver eller geometriske former. Klip skabelonen ud, det er denne der skal limes på og der går derfor en skabelon til hver collage man ønsker at lave.  Klip små tilfældige trekanter ud i de ønskede farver og lim dem på skabelonens ene side. Fortsæt til hele siden er dækket og lad det gerne gå ud over kanten på skabelonen, som vist på billedet ovenfor. Når limen er tør, vendes skabelonen om så man kan klippe efter skabelonen. Klip det overskydende papir af med en lille saks. Nu skal den bare limes på et stykke pap eller farvet papir.. og vola!

Du kan selv gå på jagt efter skabeloner og silhuetter eller du kan downloade en af mine lige her:

Skabelon flamingo           Skabelon hund           Skabelon K           Skabelon kanin

 

15 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...