KUNST KLODSER

Jeg har lavet mig en lille bunke kunst klodser.. De er fantastiske at lave små stilleben af og er blevet en fin og finurlig dekoration her hjemme. Jeg har efterhånden set mange udgaver af interiør klodserne og fik et stort behov for også selv at eje nogle :-) Det er jo heldigvis ikke en umuligt opgave at male klodserne selv, det eneste det kræver er lidt mønster fantasi ;-) Jeg har samlet et moodboard på Pinterest, som du kan finde her. Derimod kan det være et større projekt at finde træklodser til små priser, der ikke kræver nethandler over atlanten… Derfor gik jeg i spilskuffen og hev det gamle klodsmajor spil frem. Klodsmajor er jo som skabt til at lave interiør klodser af! Mit spil er dog af den nyere udgave, som betyder at klodserne er lavet af plast. Jeg sorterede et antal gule klodser fra til projektet. -På den måde kan man stadig bruge alle brikker til at spille med, hvis nu trangen til et spil klodsmajor skulle opstå sidenhen :-)
Alle klodserne har fået et par lag hvid maling for at dække den gule farve. Herefter er det bare med at tegne farverige mønstre og figurer.
Du skal bruge:
Et spil klodsmajor (Gå evt. på genbrugsjagt, hvis ikke du allerede har spillet)
Hvid akrylmaling
Pensel
Posca tusher
Evt. en lineal
Jeg synes ikke det gør så meget ved det færdige resultat, at det ikke er træklodser. Eneste minus ved plasten er at der selvfølgelig ingen synligt træ er. Men de hvide flader giver nu også klodserne et skønt udtryk! Jeg har allerede flyttet rundt på klodserne frygtelig mange gange. Det er så hyggeligt at lave små tableauer. Jeg tror de bliver et hit herhjemme :-)

19 comments

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Loading Facebook Comments ...