PYH, DET ER HÅRDT AT HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg endelig kan vise jer min nye illustration. Det har været møg svært, at holde hemmeligt og endnu svære ikke at fortælle at mine streger nu skal ud i verden… Eller nærmere bestemt Borggade. Fra 3. september kan du nemlig finde mine illustrationer på Butik Smuksaks hylder. Det bliver så spændende og jeg kan da ikke lade være med at give mig selv et lille dask på skulderen 😉
Jeg tegnede min første illustration for 2 måneder siden og den blev taget rigtig godt imod. Hvilket jeg stadig er helt blød i knæene over og meget taknemmelig for! Nu gælder det så nummer 2 og jeg må indrømme, at jeg er skrækslagende for, at jeg skal ende med at være ligesom bandet der udgiver 5 dårlige albums, bare fordi de havde et enkelt hit i 90’erne! Så jeg holder vejret lidt, krydser en masse fingre og håber på det bedste.
Illustration er denne gang i A4 og koster 135 kr.
De er alle signeret og nummeret. Dette print findes i 100 eksemplarer.
Skulle du være interesseret i at købe printet og bor i Aarhus vil jeg rigtig gerne anbefale dig, at smutte forbi butik Smuksak! Det er skønt, at butikken har mod på at give mig og en masse andre en chance indenfor butikssalg. For at man kan starte et sted er der jo nogen der skal være modige og tro på en og det er kvinderne bag Smuksak bare rigtig gode til! -Jeg håber derfor I har lyst til at støtte op om butikken, der gør den slags muligt.
Bor du længere væk og ønsker en illustration, så send mig en mail: frkhansen.dk@gmail.com med din bestilling. Prisen er den samme (135 kr.) om du handler i Smuksak eller køber via bloggen.
I Butik Smuksak finder du desuden også Fugle illustrationen, som fra nu af kun forhandles igennem butikken 🙂

22 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...