NYE STREGER

Jeg har lavet min allerførste illustration! Det hele startede under den aller sidste forelæsning på min bacheloruddannelse. Der hvor det bare er umuligt at koncentrere sig og man sidder og hopper på stolen for at få lov til at løbe ud i sommerferien! Når kedsomheden bliver for meget tegner jeg. Da  fuglene var kradset ned viste jeg dem på Instagram. Her var der nogle søde IG’er der var interesseret i tegningen. Imellemtiden havde jeg dog foræret den væk til en medstuderende. Men når nogle vil have noget jeg har kreeret, så skal de altså have lov! 🙂 Så jeg gik hjem og tegnede videre. Det er nu endt med en illustration i A5, der fås i to udgaver; En klassisk i sort/hvid og en med rosa dot’s 🙂
Det er overvældende så mange bestillinger der er tikket ind og det er bare så fantastisk hyggeligt! Så i disse dage er spisebordet lavet om til en mindre pakkecentral! Det er med at holde tungen lige i munden for at holde styr på hvem der er hvem og hvad de har bestilt. -Jeg er nemlig ikke en af dem der har overblik eller har forstand på at få det. Det sidste døgn har jeg derfor ikke lavet særlig meget andet end det her og jeg nyder det virkelig!
Hvis du er interesseret i fuglene så koster de 75 kr og kan købes i Butik Smuksak.
På lørdag tager jeg sydpå, så der får bloggen sig en lille velfortjent lur…
Håber I får nogle skønne sommerdage og så ses vi igen om en god uges tid! -meget brune og sommerlækre, ik’? 😉

24 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading Facebook Comments ...