RE-DO IT!

De første år af gymnasiet malede jeg en del.. De fleste af billederne solgte jeg og har nu kun meget få tilbage. Derfor vil jeg rigtig gerne beholde dem.. De er jo sjove at have når man er fyldt 80, har fået børn eller et eller andet ik´?! ;-) Jeg synes bare ikke de er specielt kønne og vil helst være fri for at have dem på væggene herhjemme. Så flere af billederne ligger og fylder i gemmerne og det er ikke særlig fedt, når nu man har smækket måsen ned i en 60 kvm lille lejlighed… Derfor blev der overspringshandlet her i formiddag, da jeg stødte på Ferm Living tapetrullen under rengøringen! Jeg har prøvet at beklæde rammerne på et par af de allermindste billeder. -Der måtte jo endelig ikke gå for meget tapet til spilde, hvis nu idéen ikke virkede optimalt. (Man er vel nærig, når det gælder lækkert tapet). Heldigvis var det nemt og tapetet sidder stramt over lærredet, hvilket var den største tvivl i det lille projekt. På den her måde ødelægger man ikke maleriet under, men får samtidig noget lidt kønnere at se på ;-) Det gik som en leg med en hæfteklammer og en saks til hjælp. Det tog ikke mere end 5 minutter at få et par nye billeder ud af de gamle, UDEN at ødelægge maleriet under. Det er lidt som at pakke en grim gave meget pænt ind ;-)
Desværre har jeg en del af de store lærreder også, som er større end tapetrulleformatet… Hvordan man får kringlet den kan jeg ikke lige regne ud :-)
…Måske spraylime tapet på et A0 papir og så hæfte på. Mmm. Det lyder måske ikke så tosset?

Nu pynter de små ihvertfald i vores mini entré og man er vel lidt spændt på hvor mange uger der går før Hr. Kæreste opdager det ;-)

19 comments

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Loading Facebook Comments ...