JAKKE – DIY

En lille DIY ide
Brrr… Det er koldt og der er lange udsigter til at kunne pakke vinterjakken væk!
Derfor kommer her lidt idéer til fornyelse, der ikke kræver de store midler.

Jakke som vest…
Jeg har som mange andre været på jagt efter en vest denne vinter. Sådan en af slagsen, der kan bruges sammen med læderjakken. Det er bare sjovt, som priserne slet ikke hænger sammen med, hvad jeg forstiller mig sådan noget skal koste! Derfor begyndte jeg, at tænke over om ikke jeg skulle kaste mig ud i at sy en vest selv. Nu er jeg dog en af dem, der ret godt kan lide at springe over hvor gærdet er lavest. Så hvorfor ikke bare bruge den sorte uldfrakke jeg har hængende i skabet -som har et par sæsoner på bagen? -Da jeg så i går aftes står med hovedet inde i skabet slår det mig; Den smed jeg jo UD under sidste smid-nu-noget-af-alt-dit-tøj-ud oprydning! Øv, øv, øv… Derfor endte det med at blive H&M jakken der fik en make-over i stedet. Det eneste jeg har gjort er at klippe ærmerne af et par centimeter fra syningen. Herefter har jeg foldet det sidste ærmestykke ind og syet det i hånden, så det ses mindst muligt. Nem, ny og billig vest!
-Det er dog den sorte uld-vest jeg drømmer om og må derfor på jagt efter en at kunne lave om :-)

Ny pels…
Pels-hætten har jeg pillet af min nye vest, da jeg ikke synes den passer til længere. Men pelsen er faktisk en jeg har syet på, for et par år siden. Pelsen er købt i genbrug og det er en nem måde at shine sin vinterjakke op på. Også denne er syet på i hånden og har faktisk både være syet på en sort jakkes krave og på denne hætte. En nem idé jeg har været virkelig glad for!

Nye knapper…
Sidst men ikke mindst er der jo klassikeren med nye knapper. Skift de eksisterende knapper ud med nye. Det er utroligt hvad det kan gøre. Så har du én lidt træt vinterjakke kan det være den skal smide ærmerne, have pels på eller måske bare lidt nye knapper?

Pst.. Har I set, at jeg langt om længe er ved at være med på Pinterest og sørme, om jeg ikke lige hoppede ud i Instagram her i weekenden! Jow jow jeg tror godt vi kan kalde mig for langsom ;-)

 

Relateret indlæg

8 comments

  • Så fedt resultat, elsker bare materiale miks og den der er simplethen for lækker! Hi hi ja kender det godt, man tror neeeej den får jeg aldrig brugt mere, så ud med det, tsk også står man pludselig og mangler :-) det var da en fantastisk idé med pelsen på hætten. Sejt, ja der er ufatteligt mange kommunikations muligheder. Håber du får en rigtig dejlig uge og nyder din nye jakke, den er så vild :-)

    Reply
    • Ja materiale miks er skønt! Det blev jo lidt en nødløsning med army-jakken, så er spændt på om jeg ender med at kunne blive rigtigt glad for den… For nøj hvor var det ærgerligt med uld-jakken! -Jeg smider aldrig mere noget ud ;-)
      Tusindet tak og i lige måde :-)

      Reply
    • Tusinde tak :-) Dejligt du kan lide idéen! Nu valgte jeg heldigvis en jakke der nok var kommet til genbrug alligevel.. Ellers ville jeg heller ikke have turde gør det tror jeg ;-)
      Go uge til dig

      Reply
    • Tusinde tak Nola :-)
      Heldigvis var det en jakke jeg ikke brugte så det var slet ikke så slemt at klippe den midt over ;-)Men kunne bestemt heller ikke have gjort det ved en af yndlings jakkerne! Go uge til dig :-)

      Reply

Skriv et svar til Nola Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Loading Facebook Comments ...