ENDELIG FERIE -og en lille DIY

Juleferien er indtrådt og hvor er det skønt endelig at have fri! Jeg føler lidt at decembermåned er kørt forbi mig med 210 km/t. Woooom… -Og det er juleaften lige om et øjeblik.
Julepynten er blevet i kassen, på loftet i år. Med eksamener i januar, frygter jeg nemlig for at det aldrig ville blive pillet ned igen og derfor er der slet ikke kommet noget op i år. Det er egentlig meget rart. Julehyggen og lidt julestads er, heldigvis, kommet ind af døren i løbet af decemberalligevel. Hyacinter, julestjerner og fine krukker med juleslik er små julehilsner fra venner og familie. -Og så har jeg ikke lige kunnet lade være med at lave lidt til vinduet også… Stjernerne er inspireret af Lars Ranks fine keramikstjerner.
DIY’en:
De er meget nemme at lave; rul nogle pølser af det selvtørrende ler og lav to trekanter. Læg dem ovenpå hinanden så de former en stjerne og rul dem så, lidt forsigtigt med en kagerulle, til de bliver lidt flade. Når de ligger til tørre så placer gerne en bageplade eller et skærebræt ovenpå, da leret har det med at bue under hærdningen. Herefter er de sat på rød muresnor og har fået en fin træperle på. Lysestagerne er også lavet i det selvtørrende ler og dem kan du se mere til her.

6 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading Facebook Comments ...